Det er mig en glæde – på vegne af Ebeltoft Marineforening – at byde velkommen til denne begivenhed med kranselægning ved mindestenen for kommandørkaptajn, overfabrikmester Knud Nielsen Benstrup.
 
Anledningen er som bekendt, at Danmarks Flåde i går fyldte 500 år, - og i den anledning er alle landets marineforeninger anmodet om at foranledige kranselægninger ved lokale mindesmærker med tilknytning til Flåden.
 
At denne kranselægning ikke skete på selve dagen i går skyldes som bekendt, at Ebeltoft Marineforening var anmodet om at komme til København for – som et led i festlighederne omkring Flådens 500-års jubilæum – at ”sejle” Sluppen gennem Tivoli og efterfølgende at lade Slupkoret optræde på Plænen.
 
At kranselægningen således først foretages i dag betyder dog mindre. Hele denne uge er nemlig afsat til festligheder og højtideligheder i anledning af det historiske jubilæum.
 
 
Knud Nielsen Benstrup var Ebeltoft-dreng - født 1692 – der, gennem karriere i Marinen og mange års uddannelse i udlandet, som 39-årig – den 2. december 1731 – udnævntes til overfabrikmester, hvilket vil sige leder af Orlogsværftet.
 
Efter at Benstrup i nogle år havde forestået opbygningen af den danske flåde, hvor han havde indført hidtil ukendte konstruktionsmetoder, blev han imidlertid offer for misundelse og intriger og blev stillet for en krigsret og sat i Kastellet.
Noget sådant skete ofte dengang.
 
Den 26. maj 1739 meddelte Kong Christian den VI imidlertid Benstrup ”Pardon og frihed”, - dog således at han ikke måtte forlade landet eller indtræde i fremmed tjeneste. - Der blev tildelt ham 500 rigsdaler i pension.
 
Benstrup rejste hjem og bosatte sig i Ebeltoft.
Den senere overfabrikmester på Orlogsværftet, Greve Danneskiold-Samsøe, skrev senere og anmodede Benstrup om at komme tilbage og assistere i anledning af at et nyt orlogsskib skulle sættes under bygning, - men Benstrup afslog klogeligt.
 
At de skibsbygningsmetoder, Benstrup efter fransk mønster havde anvendt, var de rigtige, blev senere erkendt på Orlogsværftet, og der blev siden bygget 15 orlogsskibe og 1 fregat efter Benstrups tegninger.
 
Denne mindesten blev rejst af Ebeltoft Marineforening den 15. juli 1943, - som et led i de danske manifestationer, foreningen stod for under besættelsen 1940-45.
 
 
Der er mange lighedspunkter mellem Flåden dengang – i Benstrups tid – og i dag.
  
Dengang – på Benstrups tid – jagtede den danske Flåde pirater i Middelhavet og ved Afrikas kyster. – Det gør Flåden også i dag.
 
Og det mest kendte af de orlogsskibe, der blev bygget efter Benstrups tegninger - snau-fregatten ”Blaa Heyren” - var bl.a. det første orlogsskib, der forrettede stations- og inspektions-tjeneste ved Grønland. – Noget, der har været centralt i dansk suverænitetshævdelse lige siden.
 
 
Flåden har mere end nogen anden statsinstitution været med til at forme landets udvikling og skabe vor historie.
 
Og det har som oftest været Flåden, der har sikret Danmark sejre i krige, hvor det ellers er gået mindre godt, men hvor Flådens indsats trods alt har været medvirkende til, at fredsbetingelserne blev mildere, end tilfældet ellers ville have været.
Som nogle få eksempler kan nævnes Tordenskjolds indsats i Dynekilen, Niels Juels indsats i Slaget i Køge Bugt, Willemoes’ indsats i Slaget på Rheden og Fregatten Jyllands indsats i Slaget ved Helgoland.
Nævnes i den forbindelse bør også, at Flådens sænkning af sine egne skibe den 29. august 1943 havde afgørende betydning for, at De Allierede efter 2. Verdenskrig betragtede Danmark som hørende til på De Allieredes side.
 
Som et lille Ø-rige og en stor søfartsnation har Danmark altid haft behov for en stærk Flåde. – Til at sikre sin suverænitets-hævdelse og øvrige interesser og til at beskytte vor civile skibsfart.
Flådens opgaver i fredstid er gennem årene udvidet mere og mere. Udover de traditionelle opgaver med farvandsovervåg-ning og fiskeriinspektion er mange opgaver til støtte for det civile samfund kommet til.
Eksempelvis miljøberedskab og miljøbekæmpelse, søredning og søopmåling, ammunitionsrydning og udsendelse af farvandsefterretninger og navigationsadvarsler, hjælp til politiet samt Told & Skat, assistance til redningsberedskabet, det civile beredskab og sygehusvæsenet m.m. og den erhvervsmæssige dykkeruddannelse. På det seneste er også istjenesten lagt ind under Søværnet.
 
Udover disse hjemlige opgaver løser Danmarks Flåde også en lang række internationale opgaver, oftest i Natoregi. Heriblandt den førnævnte jagt på pirater ved Afrikas vestkyst.
Og senest da ”Thetis” i hele 2009 var kommandoskib for Natos minerydningsstyrke, der som hovedopgave havde at rydde miner og torpedoer efter 2. verdenskrig ud for invationskysterne i Normandiet og udfor Hollands og Belgiens kyster.
 
 
I mange år sagde vi, at Slaget ved Helgoland den 9. maj 1864 – hvor Fregatten Jylland som bekendt deltog – var det sidste søslag, den danske Flåde havde deltaget i. Det kan man stadig sige, men man kan ikke sige, at det var sidste gang, den danske Flåde var i krig.
 
De mange års fredstilstand for den danske Flåde ophørte, da korvetten Olfert Fischer i 1990 blev indsat i den første Golf-krig. Siden fulgte indsatsen i den 2. Irak-krig og andre opgaver i forbindelse med terror-bekæmpelsen, og styrker fra Søværnets frømandskorps har deltaget – og deltager stadig – i kampe på landjorden langt fra Danmarks grænser. I dag i Afghanistan.
 
 
Der har altid stået ry og stor respekt internationalt om den danske Flåde. Det har der gjort på grund af dens styrke, dens dygtighed - strategisk og sømandsmæssigt - og dens evner i kamp.
Men der har også altid stået ry og stor respekt om de skibsbygnings-konstruktioner og den udvikling af skibsbygningskunsten, den danske Flåde gennem årene har opbygget. Og om godt dansk skibsbygningshåndværk.
 
Sådan var det, da Flåden blev genopbygget efter Benstrups tegninger, der var epokegørende. - Og sådan er det i dag, hvor først udviklingen den danske opfindelse CODOG-anlægget, - en kombination af dieselmotorer og gasturbiner – til Peder Skram-klassen og siden udviklingen af danske skibsbygnings-typer som Standard-flex-fartøjerne, de nye inspektionsskibe og senest de store enheder af Absalon-klassen har været epokegørende og har givet genlyd i hele den vestlige verden.
  
Og dermed kan man sige, at ringen er sluttet:
 
På Benstrups tid jagtede man pirater i Middelhavet og ved Afrikas kyster. Det gør man også i dag.
Et af Benstrups skibe var det første orlogsskib, der forrettede inspektionstjeneste ved Grønland. – Tjenesten i Grønland er stadig en af Flådens vigtigste opgaver.
Benstrups konstruktionsmetoder var epokegørende, - og det er Flådens nyeste konstruktionsmetoder også.
 
Fornemmere kan det vel næppe være for en 500-årig jubilar. Alderen er ikke brugt som sovepude, men til stadig udvikling.
 
Jeg vil gerne bede forsamlingen udbringe et 3-foldigt leve for Danmarks Flåde.
 
 
Som gammel søkøbstad har Ebeltoft altid haft et særligt forhold til Flåden.
Og der er derfor en stor portion symbolik i det, når vi nu beder to orlogskaptajner – begge med historisk tilknytning til Ebeltoft – om at foretage kranselægningen.
Orlogskaptajn Leif Hoel var chef for det første orlogsskib, Ebeltoft adopterede, tankfartøjet ”Rimfaxe” – og orlogskaptajn Paul Erik H. Christensen var den sidste chef for Søværnets minedepot ved Dråby.
 
Værsågod.